Efterårsferien 2017
Efterårsferien 2017
Efteråret og foråret plejer at være havørredfiskeriets højsæsoner, men vejret har drillet mig en del. Når jeg endelig havde tid til at komme på kysten, ja så gjorde vinden det nærmest umuligt at fiske med kameraet. Dertil kommer, at jeg brugte uforholdsvis meget tid i bilen fremfor med fiskestangen i hånden. Der var ligeledes for længe imellem turene, og dermed manglede jeg også erfaringen med, hvor fiskene kunne lokkes til biddet.
Uge 42 havde jeg planlagt i lang tid i forvejen. Grejet var klar. Det nye hjemmelavet agn var blevet malet og rigget til. Kameraet havde også fået en mindre opgradering, så billederne forhåbentlig kunne blive endnu bedre. Alt var klar. Nu manglede vejrguder var at spille med.
Første fiskedag var søndag d. 15. oktober og vinden drillede – naturligvis. Endelig fisketid og så en vind fra den helt forkerte retning. Jeg overvejer ind i mellem om man kan sætte penge på en vindretning i en given tidsperiode. Det ville helt sikkert give mulighed for at tjene penge på fiskeriet! Denne dag besøgte jeg fire meget forskellige fiskepladser på Lolland og Falster. Det gav et par følgere og et hug. Dertil en konstatering at ingen af pladserne kunne der filmes på. Vandet var for plumret.
Den 16. oktober
Dagen startede som de fleste fiskedage. Tidligt op og så hurtigt afsted. Denne gang havde jeg besluttet at prøve et helt nyt sted. Her var jeg 100 % sikker på, at vandet var til at filme i, men noget usikker på om der var fisk. Her brugte jeg ca. halvanden time uden nogen former for havørredaktivitet. Den eneste aktivitet var en sur terne, som dykkede ned efter mig 10-12 gange samtidig med at den skreg højlydt. Tilbage til bilen og afsted igen. Jeg kørte ud til en af de pladser, hvor jeg havde haft hug dagen før. Her var vinden stadig i sit drillende hjørne, og efter af have fisket stykket hurtigt igennem, så kørte jeg videre.
Lidt desperat kørte jeg til en plads, hvor jeg ikke havde været i 3-4 år. Der skulle ske noget nyt, og pladsen havde givet fisk forhen. Vinden var også acceptabel her i forhold til at filme, og da jeg endelig kom helt ud til pladsen var der hug i tredje kast. Det lovede godt, men der var for mange store sten i området, og vandet for lavt til, at jeg ville kaste kameraet derud. Jeg måtte længere ned af stranden. Der var det i hvert fald muligt at komme til at fiske med kameraet.
Endelig fisk på
Da jeg havde fisket på pladsen i et lille kvarter så jeg en god fisk springe fri af vandet langt ude. Det gav en forhåbning om, at der er mange fisk på pladsen. De gange, hvor jeg har set havørreder springe fri af vandet, så har der altid været en flok i området. Det er ikke altid, at de vil bide, men bare det at man ved, at der er fisk, det giver håb om fangst.
En halv time senere så kom hugget. Lige inde foran mig. Fisken tager et hidsigt udløb på 15-20 meter og springer fri af vandet – wow for en fisk. Herefter opfører havørreden sig noget mærkeligt. Den svømmer bare tungt i den samme retning. 40-50 uden stop og linen fortsætter bare af hjulet. Bremsen på hjulet og fiskestangen er max spændt op, men det er fisken ligeglad med. Jeg prøver at vende fisken ved at lægge fiskestangen til den ene side. Det sker der ingenting ved. Så til den anden side. Samme resultat. Da fisken har trukket 70-80 meter line af hjulet beslutter jeg, at jeg må efter fisken. Jeg vader så hurtigt jeg kan hen over sten og tang. En spændende tur, når der er træk på linen! 40-50 meter længere ned af kysten får jeg endelig stoppet fisken i at trække line af hjulet. Det er i mellemtiden gået op for mig, at fisken er kroget i halen, hvilket forklarer hvorfor jeg ikke kunne vende fisken tidligere. Efter lang tids tovtrækning lykkes det at få nettet ind under en noget overrasket fisk. Fisken tangerede min personlige rekord på 3,4 kg, og det havde været en kæmpe oplevelse at fighte den. Herefter besluttede jeg at der skulle filmes, men jeg måtte vente i ca. 10 minutter for at kunne binde krog og kamera på linen. En voldsom forhøjet mængde af adrenalin i blodet gjorde det noget besværligt.
Fiskeriet med Water Wolf’en
Forholdene var fine til at optage i. Jeg kunne kaste kameraet derhen, hvor jeg havde fanget fisken. Jeg så en havørred springe ud af vandet, da jeg kom ud på pladsen igen. Der måtte være fisk på filmen, når jeg kom hjem. Det var der også – masser af fisk. Store og små. De mindste vidste mest interesse for agnen, og de store var mere eller mindre ligeglade. Fire film blev det til. Der var flere kast med fisk på, men så var kvaliteten for dårlig. Jeg har allerede en idé til, hvordan jeg får bedre billeder. Det skal afprøves næste gang muligheden byder sig.
Hej Michael
Virkelig gode film og billeder. spørgsmål, kastefisker du med waterwulf eller er det mest dørgefiskeri du praktiser
Har selv forsøgt nogen gange, med kastefisker med efterhængt flue, ala bombarda fiskeri men syntes det er noget klodset og forfanget hægter ofte op.
Nogen Tips?
MVh Jesper
Mange tak.
Jeg har kastet med kameraet, men jeg synes, at der er mange spildte optagelser, da linen ofte hægter sig op. Dertil kommer, at det er tungt og træls at kaste med. Jeg har haft brugt en kraftig geddestang, hvilket jeg synes er det nemmeste. For ca 1½ år siden købte jeg en lille lavbundet båd, som jeg nu laver mine optagelser fra. Det har givet mig nogle nye muligheder – men også nye udfordringer.