Havørreder i stimer – Mariager Fjord
Efter den sidste omgang af havørreder, som svømmede forbi kameraet, så kriblede det i fingrene for at komme afsted igen. Denne gang var der havblik. Fjordens vand var krystalklart, og ind i mellem viste solen sig. Dagen bar dog mest præg af skyet vejr og temperaturen kom ikke meget over frysepunktet.
Den første plads, som jeg havde udset mig, krævede en længere gåtur, men hvad gør det, når det er langs vandet ved en af Danmarks flotteste fjorde. Ca. en halvanden kilometer fra parkeringspladsen begyndte jeg mit fiskeri, men pladsen var død. Jeg satte kameraet op, og fiskede langsomt videre. Ingenting skete og da jeg havde fisket ca. 200 meter fra kameraet, så slog tanken mig: ”huskede jeg at låse bilen!”. Det er træls – på godt jysk. Hmmm, hvad gør man så? Tager man chancen og håber på, at ingen lægger mærke til det og fortsætter sit fiskeri, eller løber man i panik tilbage? Jeg valgte det første.
Da jeg havde fisket omkring min udvalgte plads i ca. 20 minutter uden kontakt, så måtte jeg videre. Ingen grund til at fiske, hvis der ingen fisk er… På vej tilbage mod parkeringspladsen mødte jeg to fluefiskere. Den ene i pontonbåd og den anden stod i vandet. De kendte vist ikke hinanden, men fiskede alligevel ret tæt på hinanden. Så er der som regel fisk i området. Jeg stoppede op og kiggede ud over vandet. Ganske rigtigt – fisk i overfladen! Æv, at jeg ikke havde mit kamera i vandet. Men den ene af fluefiskerne var så flink, at jeg fik lov til at vade ud og sætte det op. Det er rart med flinke medfiskere.
Det var helt sikkert en stime havørreder, som var i området, og på filmen bagefter var det overraskende hvor mange, der var. Men når vandet er fladt som en pandekage og vandet klart, så er fjordens havørreder ofte svære at overliste. Mit blink var de ligeglade med – også selvom jeg skriftede agn konstant. Fluefiskerne kunne kun få ørrederne til forsigtigt at nappe i deres fluer.
Senere døde det lidt ud, og jeg kørte over på den anden side for, at se om havørrederne var lidt nemmere at overtale der. Men det var det samme. Masser af fisk i overfladen, men ingen ville hugge. Mødte også her en flink fluefisker, som dog kunne lokke fiskene lidt med sin børsteormsimitation.
Da solen begyndte at slippe sit greb i dagen, så vendte jeg endnu en gang næsen mod Silkeborg.
Første film:
Billeder fra første film:
Anden film:
Billeder fra den anden film:
Seneste kommentarer