Sommerferie på Lolland 2018
Så kom sommerferien endelig, og den længe ventet ferie i vores sommerhus på Lolland. 10 dage i mit favoritfiskeområde. Selvom der sjældent er optimale fiskeforhold på Lollands sydkyst, hvor sommerhuset ligger, så er der næsten ikke en vindretning, hvor man ikke kan komme til at fiske med kameraet. Hvis vestenvinden river for meget op i den kystnære bund, ja så kan man altid køre til Falster, som ligeledes byder på genialt fiskevand.
Sommervarmen anno 2018
De sidste par år har jeg egentlig fisket hele døgnet om sommeren. Selvfølgelig er jeg kørt hjemmefra klokken kvalme om morgen for at få morgenfiskeriet med, men jeg har også fanget fint med fisk i løbet af dagen. Dog har jeg fornemmelse af at ørredernes appetit er lettere dalende som solen kommer højere på himlen, og der skal kæmpes lidt mere for det.
Lollands sydkyst
Min erfaring omkring fiskeriet på Lolland ligger primært omkring sydkysten. Her er der forholdsvis dybt tæt under land, hvilket ofte fungerer bedst i sommervarmen. Da det primært er ved denne tid vi er på øen, ja så giver det mest mening at fiske der. Sommerhuset ligger ca. 1 km fra et af de bedre stræk, hvilket naturligvis har centreret mit fiskeri i dette område. Min første undervandsfilm er optaget her i et forsøg på at undersøge om der var fisk i området og det dermed bare var mig, der var en dårlig lystfisker. Det viste sig at der var masser af fisk, hvilket satte en masse frustrerende tanker i gang. For hvorfor bider de f… fisk så ikke?! Det er en anden snak.
Falster
Denne sommers fiskeri startede på Falster. Vandet var perfekt på østkysten. Tredje kast gav en følger – yes sommeren er i gang… Men så skete der ikke meget mere. Jeg havde sat et stationært kamera op, hvilket giver en begrænset bevægelsesfrihed. Det er ikke lige min kop te, men hvis man vil have billeder af de blanke, ja så må man tage én for holdet en gang i mellem. Så jeg blev troligt i området og da skyggerne begyndte at blive lange, så kom der lidt mere gang i ørrederne. Der var et par stykker, som sprang fri af vandet langt ude, og så kort tid inden solnedgang sprang der en flot 2-3 kg fisk 15-20 meter fra mig. Havde man blot haft fluestangen… Fiskene blev ved med at springe langt ude og til sidst satte jeg min største snurrebasse på. Den er blank og i nr. 5. Den fik alt hvad stang og mandskab kunne klare, og nærmest inden jeg fik strammet linen op var der hug. En dejlig havørred på 47 cm kom med hjem til aftensmadsbordet.
Lolland
Efter et par ture til Falster, ja så klarede vandet op på sydkysten af Lolland, og jeg ændrede jagtmark. Fuld af forventninger blev blinket hamret ud over vandet. Hurtigt ind og så retur mod Tyskland igen. Der skal bare pløjes noget vand igennem. Det blev der, og som det er sket så ofte før, så letter der en fisk henne på den sædvanlige plads. Jeg dropper at affiske strækningen – det plejer jeg ellers altid. Men det så ud til at være en fin fisk, så det skulle afprøves hurtigst muligt. Det sædvanlige blink gav skuffende nok ingenting! Plejer var tilsyneladende blevet hjemme denne gang. Snurrebassen i blank – selvfølgelig, for der var jo masser af små blanke fisk i vandet. Ét kort og kontant hug og så skete der ikke mere. Ahhhh kom nu!!!
En gammel klassiker
For mange år siden gik jeg og nørklede med tanken om at lave en lidt anderledes agn til kysten. Af en eller anden årsag, så har jeg altid tænkt at det med agnen og havørrederne måtte kunne gøres anderledes. Jeg brugte en del penge og tid på at udvikle konceptet, men hver gang var det ligesom at en lille detalje ikke fungerede optimalt. Det gav mig mange frustrationer og søvnløse nætter. Agnen har givet mig tre fisk fra 3 til 3,4 kg, hvilket er nogle af de største fisk mit CV kan frembringe.
Efter 6-7 års udvikling og massive frustrationer undervejs, så har jeg egentlig langt agnen lidt på hylden. Men når de traditionelle stykker metal ikke vil, ja så må man jo prøve det, som man selv har lavet. I første kast tog en god fisk (ca. 3 kg) agnen og sprang direkte ud af vandet og slog sig fri igen. Fjerde kast en lidt mindre (2-2½ kg) gjorde det samme. Det er bare som om, at nogle dage er forhekset. Jeg fiskede som dø og helvede igennem stykket nogle gange, men jeg tror, at fiskene godt var klar over, at her var der noget med krog på, så vi holder os væk. Alle blink blev afprøvet og lige meget hjalp det. Jeg fiskede lidt over 1 km ned ad stranden og tilbage igen, men jeg fandt ikke flere fisk.
De næste par dage
De næste par dage gik på denne strækning. Der blev først fisket og så filmet. Én af dagene gav det først en fisk på 43 cm og kort efter en på 50 cm og 1,6 kg. Kastet efter endnu én på ca. 43 cm, som heldigvis var kroget yderligt. Den kom retur ud berøring af menneskehånd.
Multer på film
Jeg forsøgte mig med at filme stationært og som så mange gange før, så er det havørrederne, som linsen er rettet efter. De er nu sjældent særligt samarbejdsvillige, så det var kærkomment syn, da fem multer viste sig på filmen. Jeg havde sat kameraet et sted, hvor der var en masse store sten, og hvor jeg dagen før havde fanget den på 50 cm. Der måtte jo være havørreder. Det var der ikke på filmen, selvom det stod der i næsten tre timer.
Jeg filmede i alt knap 8 timer med stationært kamera og 2 timer med kastekameraet hvilket gav disse to film:
Seneste kommentarer