Lolland den 11. maj 2017
Havørredfiskeri i bededagsferien
Jeg havde egentlig sat væguret til kl 4.00, men da jeg vågnede lidt over kl 3, så stod jeg op. Ingen grund til at ligge i sengen og vende og dreje sig, når man nu glæder sig til at komme afsted på fisketur.
Øst Falster
Dagens tur gik til en af mine ynglings fiskesteder på Øst Falster. Vandet så perfekt ud, men efter 2 timers fiskeri med én enkelt undermåler, så skulle der en ny fiskeplads til.
Guldborgsund
Jeg kørte først til en plads ved Guldborgsund, som jeg for et par måneder siden havde fået anvist af et par flinke gutter inde ved Mertz i Nykøbing Falster. Her var vandet krystal klart, og strømmen var forholdsvis kraftig. Efter en lille times fiskeri kørte jeg videre til en ny fiskeplads. Denne gang blev det på Lolland.
Lolland
Igennem længere tid har jeg haft udset mig en plads på Lollands sydkyst, men haft svært ved at se, hvordan jeg skulle kommer derud, da parkeringsforholdene ikke umiddelbart ser for gode ud. Nu skulle det prøves.
Sommerhusområdet
Den mest nærliggende parkeringsmulighed er i et sommerhusområde. Her har jeg også fået at vide, at man må parker, men som så mange gange før, så kommer jeg til et skilt, hvor beboerne tydeligt ikke ønsker at dele deres område med andre. Det kan der jo være mange grunde til, men fakta er at jeg måtte videre.
Den offentlige parkeringsplads
Den næste parkeringsmulighed er en offentlig parkering. Det eneste problem her er, at der en næsten 2 km ud til den tiltænkte fiskeplads. Afstanden er egentlig ikke et problem. Det er terrænet, der volder udfordringer. Store sten eller uigennemtrængeligt krat. Det blev de store sten, da jeg ikke nænner at gå i krat med mine åndbare waders.
Endelig ankommet og der var fisk på pladsen. Kameraet blev monteret og så skulle der filmes. Pladsen er ca 400 meter lang og der var naturligvis masser af hornfisk, men heldigvis også lidt havørreder. Jeg fangede en enkelt havørred på 43 cm på kameraet, men det er fisken fra 4. klip i videoen, der havde mest interessant at få fingre i. Men man skal være glad for de fisk man fanger og den havørred, som jeg fangede blev spist til aftensmad samme dag. Lækkert med frisk fisk og dejligt at have en familie, som gerne vil spise det jeg fanger.
Filmen fra turen
Udvalgte billeder fra filmen
Klip 1:
Klip 2:
Klip 3:
Klip 4:
Klip 5:
Se alle billederne i stor format her
Seneste kommentarer