Østkysten i Jylland d. 11. oktober 2016
Billeder fra Filmene fra Østkysten i Jylland den 11. oktober 2016 del 1 og del 2
Tilbage til en af de pladser, som jeg ofte frekventer når jeg er på udkig efter de sølvblanke. Denne plads er tit en knald eller fald plads. Enten er den helt tom, eller så kan man godt være heldig at rende ind i en god stime fisk. Denne dag skulle blive helt speciel i forhold til undervandsoptagelser.
Det første rev får altid chancen. Det ligger ikke langt fra parkeringspladsen, hvilket gør at man lige kan blive kølet lidt ned inden den lange tur skal traves. Som så ofte før giver denne plads ikke noget, men vinden ligger heller ikke super til dette rev.
Den lange tur traves for at nå den endelig destination og som så ofte før, så har jeg mest lyst til at gå direkte ud i baljen og blive kølet ned. Lysten bliver styret og pladsen affiskes med 10-12 kast fra land, inden den befriende nedkøling kan indfinde sig.
Kort tid herefter ser jeg en fisk springe fri af vandet forholdsvis tæt på land. Lidt usædvanligt, da de fleste fisk, jeg har fanget på denne plads har været langt fra land. Men ingen regel uden undtagelse. Undervandskameraet blev omgående fundet frem, for det var en pæn fisk, og dem har jeg ikke for mange optagelser af.
Det blev til en del fiskeri med undervandskameraet denne dag, og havørreder var der rigeligt af. De havde interesse for agnen, men de er svære at få til at tage agnen ordentligt, hvor de bliver kroget.
Undervandsfilmene fra turen
Seneste kommentarer